”Mennesker var ikke årsag til skift i bestanden. Det er første gang, at vi har direkte bevis for, at det ikke var mennesker, der stod bag udryddelserne,” siger dr. Paula Campos, Centre of Excellence i Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet i forbindelse med offentliggørelsen af den nye forskning.
Forsvandt før mennesker kom til
Tidligere har man troet, at starten på moskusoksens udryddelse skete i Grønland. Arkæologiske udgravninger fra for eksempel den grønlandske Saqqaq-kultur var fyldt med rester fra slagtede moskusokser.
Derfor antog man, at den massive jagt næsten havde udryddet arten.
Holdet bag den nye forskning fandt ikke bare ud af, at nogle regionale bestande af moskusokser forsvandt mindst 20.000 år før, der overhovedet kom mennesker til området i Grønland. Andre steder ankom mennesket, uden at det havde den mindste indflydelse på bestanden.
Selvom moskusoksen nok var spiselig, serverede de første grønlændere dem ikke tit nok til, at det havde nogen betydning.
Klimaændringer
Holdet undersøgte en række andre muligheder, nu da mennesket ikke længere bar skylden.
”Klimaet virkede som den mest oplagte forklaring,” fortæller lektor Tom Gilbert i pressemeddelelsen om den nye forskning.
”Vi ved, at moskusokser klarer sig fint i kulden – man kan sige, at de er den eneste overlevende store planteæder, der virkelig har tilpasset sig til det høje nord. Men selv i historiske optegnelser kan vi se, at det, de ikke klarer særlig godt, er relativt hurtige skift i klimaet. Igennem tidligere perioder med klimatisk ustabilitet, så vi for eksempel et fald i bestanden,” forklarer Tom Gilbert.
“Med den nuværende klimatiske ustabilitet spekulerer vi på, hvordan det vil påvirke bestanden i den nærmeste fremtid.Nyhederne skriver ofte om truslen mod isbjørnene, men moskusokser kan være i lignende fare.”
